Jern er et mikromineral, er et grundstof nummer 26 i det periodiske system, og bliver samtidigt karakteriseret som et tungmetal.
Et sundt voksent menneske har mellem 3 og 4 gram jern i kroppen. En tredjedel af jernet findes i kroppens jerndepoter i lever, milt og knoglemarv. To tredjedele af jernet bruges aktivt af kroppen.
Kroppen kan ikke effektivt udskille jern, så et indtag over det som kroppen har behov for udskilles kun langsomt via afføringen.
Kroppen optager kun en meget lille del af som er i kosten, optagelsen øges md tilstedeværelse af vitamin C. Kroppen kan øge sin optagelse af jern, ved et akut øget behov.
Man skelner mellem hæm-jern og ikke-hæm-jern. De to jerntyper er forskellige med hensyn til absorption og forekommer i hver sine fødevarer. I kroppen findes hæm-jern bl.a. i hæmoglobin samt i muskelceller. Ikke-hæm-jern findes i vævene samt i jerndepoter i lever, milt og knoglemarv.
I kosten findes jern i f.eks. kød, indmad, brød og i en del grøntsager. Hæm-jern er bundet til protein og findes kun i animalske produkter, hvor det udgør 40 % af jernindholdet. Ikke-hæm-jern findes både i vegetabilske og animalske fødevarer, hvor det udgør omkring 60 % af jernindholdet.
Hæmjern absorberes normalt bedre end ikke-hæmjern, sædvanligvis absorberes fra 5-35 %. I en almindelig dansk kost indtages typisk 10% i form af hæmjern og 90% i form af ikke-hæmjern.
Absorptionen af ikke-hæmjern afhænger af, hvilken kost man indtager, idet absorptionen er større fra kød og fisk end fra grøntsager. Samtidig hæmmes absorptionen af bl.a calciumsalte, fytatholdige fødemidler og større mængder kaffe, te eller forskellige former for klid (f.eks. i groft brød).
Endvidere kan vitamin C i moderate doser (50-100 mg) øge absorptionen af ikke-hæmjern. Nogle jernpræparater er således tilsat vitamin C i form af ascorbinsyre i mængder på ca. 50 mg for at øge absorptionen. De nævnte kostfaktorer har ingen betydning for absorptionen af hæmjern.
Jernoptagelsen kan reduceres ved samtidig indtagelse af calcium og magnesium.
Jern har betydning for dannelse af røde blodlegemer. De røde blodlegemers funktion er bl.a. at transportere ilten, som de optager i lungerne ud i kroppen, hvor ilten bruges til produktion af energi.
Jern har betydning for immunsystemet, der er kroppens forsvar mod uvelkomne mikroorganismer.
Virkninger
Det findes blandt andet i de røde blodceller, hvor det indgår i hæmoglobin, der giver de røde blodlegemer deres farve, det transporterer ilt fra lungerne og ud i kroppen. I musklerne indgår det i myoglobin, der binder ilten og som kan frigives som en iltreserve ved kraftig muskelaktivitet.
Jern indgår endvidere i en del enzymer i bl.a. muskulaturen, samt i en række stofskifteprocesser i mange af de indre organer.
Forbedrer modstandskraft imod infektioner. Bidrager til at sikre flere vitale livsfunktioner, indlæring og vækst.
Kilder til jern
Der er et forholdsvist højt indhold af jern i blandt andet kød, fisk og fjerkræ. Jern findes også i Dild, Koriander, Klid og Æg, Tang, Hørfrø og Sesamfrø.
Grove kornprodukter, samt brød hvor kernerne har ligget i blød giver meget jern til kroppen. Det er vigtigt, at man ikke drikker te og kaffe til de mest jernholdige måltider, typisk frokost og aften, da det hæmmer kroppen i at optage jern fra maden.
Pligttekst:
Anbefalet daglig dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn. Opbevares tørt og ikke for varmt og uden for små børns rækkevidde.
