Mælkebøtte

Latinsk navn: Taraxacum officinale G.H.Weber ex Wigg.
Produkttype: urt
Plantedel: rod

Claims:

  • Mælkebøtte bidrager til normal mave- og tarmfunktion.
  • Mælkebøtte bidrager til normal mave- og leverfunktion.

Mælkebøtter er rige på vitaminer og mineraler og indeholder bl.a. betacaroten og A- og C-vitamin samt jern og calcium.

Mælkebøtter findes i flere af Solarays produkter, hvor de støtter leverens funktion, bidrager til en normal mave- og tarmfunktion og en normal fordøjelse.

Mælkebøtter vokser i de tempererede egne på den nordlige halvkugle og i det sydlige Sydamerika og New Zealand. I Danmark findes der flere hundrede forskellige slags mælkebøtter, som ser nogenlunde ens ud og som vokser stort set overalt, hvor der er jord og lys og luft.

Mælkebøtter er flerårige stauder, der tilhører kurvblomstfamilien, og hvert af de karakteristiske gule blomsterhoveder indeholder mange blomster. Mælkebøtter har pælerod dvs. en enkel lang rod frem for et forgrenet rodnet.

Både blomsten, bladene og rødderne på mælkebøtten er spiselige. De tidligste spæde blade kan plukkes allerede i april. Bladene har en let bitter smag, der kan minde om smagen af rucola. De kan bruges rå i en salat, blancherede, stegte, kogte og som te, mens blomsterbladene kan bruges som pynt.

Kært barn har mange navne og mælkebøtten har da også adskillige. Et andet navn for mælkebøtte er Løvetand, fordi bladene ligner en løves tænder. I Nordjylland kaldes mælkebøtter for troldhekse, mens de i Himmerland kaldes for lopblomst.

Selv om mange måske ikke ligefrem har mælkebøtten kær og gerne vil af med den i græsplænen, kan mælkebøtten faktisk være en hjælp, hvis jorden er sammenpresset pga. gravemaskiner, for dens lange rod kan løsne den hårde jord. Samtidig producerer den store mængder pollen og nektar, til glæde for bier og andre insekter.

Vil man alligevel af med mælkebøtterne, skal man vide, at de breder sig både via rødderne og via de fine, grå, dunede frø, og at man, for at komme af dem dem, skal fjerne mindst 2/3 af roden, der kan være op til 40 cm lang.

Mælkebøtte
Mælkebøtte med rod - foto er frikøbt af Natur Energi kosttilskud. Tryk og download. Må anvendes sammen med vores produkter

Produkter med Mælkebøtte:

Hepa Form

Marietidsel_Front_png

Marietidsel

Multidophilus & Herbs

Tetra Cleanse