Selen hører til gruppen af mikro-mineraler, og har nummer 34 i det periodiske system med det kemiske symbol Se. Navnet selen stammer fra græsk, Selene, der betyder måne. Det blev opdaget af en svensk forsker i 1817.
En sund og rask voksen indeholder omkring 15-20 mg selen.
Biotilgængeligheden for selen er forskellig afhængigt af om det er organisk- eller uorganisk bundet. Organisk bundet selen optages bedst. Der optages mellem 50-70 % af kostens indhold af selen. Dog kan mængden af selen være lav afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Der er store variationer i selen indholdet i jorden.
Virkninger
Selen indgår i enzymet glutathion peroxidase, som medvirker i forsvarsmekanismen mod oxidativ skade.
Man mener at selen er et af de stærkeste antioxidanter mennesker har i deres krop. Teorien er at det er det fordi det indgår naturligt i organismen og i sig selv er en stærk antioxidant. Begrebet antioxidant bruges ikke i anprisninger mere, men er erstattet af formuleringen at det kan reducere oxidativ stress på cellerne.
Selen har ligeledes en funktion i relation til immunsystemet, hvor det medvirker i stimulation og reguleringen af flere processer.
Kilder til selen
kød, indmad (lever, nyre), fisk, skaldyr, nødder, ølgær, korn dyrket i områder med selen-rig jordbund, friske krydderurter og æg.