Denne tekst er forfattet specifikt til Solaray. Anvend brudstykker eller til inspiration. Undgå at gengive hele afsnit af hensyn til jeres egen SEO værdi
Når vi trækker vejret, når hjertet slår og når vi bevæger os, bruger vi energi. For at få energi må vi spise og drikke. Derved får kroppen tilført næringsstoffer, vitaminer, mineraler og vand. Næringsstoffer omfatter kulhydrater og fedt som kroppen kan bruge som energikilde og proteiner som kroppen kan bruge til opbygning af f.eks. muskler og knogler. For at udnytte føden skal den først nedbrydes ved hjælp af fordøjelsesenzymer og optages. Fordøjelsen sker i fordøjelseskanalen, der løber fra munden til endetarmsåbningen.
Munden
I munden bliver den mad vi spiser findelt vha. tænder og tunge, så den kan fortsætte gennem spiserøret til maven. Smagssansen er knyttet til tungen, der har smagsløg som kan opfatte smagen af surt, sødt, salt og bittert. I munden findes tre par store spytkirtler. Allerede i munden begynder nedbrydningen af stivelse vha. enzymet amylase, der findes i spyttet.
Maven
Fra munden føres maden gennem det 25 cm lange spiserør til maven. Maven ligger i venstres side beskyttet af nederste ribben. Mavesaften indeholder bl.a. saltsyre, som slår bakterier i maden ihjel og enzymet pepsin, der starter nedbrydningen af protein. Først ca. 4 timer efter et måltid er mavesækken tømt, og maden sendt videre til tyndtarmen.
Tarmen
Den første del af tyndtarmen hedder tolvfingertarmen, og her nedbrydes både kulhydrater, fedt og protein vha. enzymer og galde fra galdeblæren. Her findes også bikarbonat, som er basisk og neutraliserer saltsyren fra maven. I tolvfingertarmen og resten af tyndtarmen spaltes føden færdig og optages gennem tarmvæggen. Slimhinden i tarmen danner folder og er fyldt med små trævler. Det gør den samlede overflade meget stor, og jo større overfladen er, jo mere kan der optages gennem den.
Efter tyndtarmen kommer tyktarmen, der er 1,5 m lang. Afføringen består af 2/3 vand og 1/3 faste stoffer, der bl.a. omfatter ufordøjede plantefibre og bakterier.
Tarmfloraen findes gennem hele tarmen og har bl.a. betydning for produktion af K- og B-vitaminer og for nedbrydning af maden.
Urter til fordøjelse
Marietidsel, Artiskok og Pebermynte støtter alle fordøjelsen.
