Kilde: sundhed.dk. Anvend til inspiration – og ikke afsnit – af hensyn til både sundhed.dk og jeres egen SEO.
Når vi taler om bevægeapparatet – er det et samlet ord for knogler, led og muskler. Det kaldes lægefagligt for det muskuloskeletale system, og det styres centralt af hjernen
Skelettet består af 206 knogler. De virker hovedsageligt som et støttesystem for de forskellige dele af kroppen. Knoglerne opbevarer desuden en lang række mineraler og danner nye blodceller. Alle bevægelser, inklusive bevægelser af kroppen selv og af organerne inde i kroppen, udføres af muskler. Musklerne kan udføre dette arbejde, fordi de består af væv, som kan trække sig sammen.
Der er to former for muskulatur:
Tværstribet muskulatur – styret af viljen
Den viljestyrede muskulatur har et tværstribet mønster. Viljestyrede muskler, som dem vi har i armene og benene, er under bevidsthedens kontrol. De trækker sig kun sammen, når hjernen giver besked om det.
Signalerne fra hjernen overføres via nervesystemet.
Glat muskulatur – uden for vores bevidste kontrol
De ikke-viljestyrede muskler mangler det tværstribede mønster. Den kaldes derfor for glat muskulatur.
De ikke-viljestyrede muskler, som dem vi har i hjertet og i fordøjelseskanalen, fungerer normalt uden for vores bevidstheds kontrol eller opmærksomhed.
“Knogle-stilladset”
Knogler er ikke livløse strukturer. Knoglevæv består af levende celler i et tæt netværk, som blandt andet rummer mineralerne kalcium, fosfat og hydroxyapatit. Knoglestilladset fungerer delvist som lager og forsyningsområde for mineralerne – og midt inde i visse af knoglerne er der en blød kerne (den røde knoglemarv) som producerer blodceller.
Led
Nogle knogler, såsom i kraniet, er bundet så tæt til hinanden, at der ikke er bevægelser mellem dem. Med led forstår vi normalt hængsel-lignende strukturer mellem naboknogler, som tillader bevægelser i forhold til hinanden, f.eksempel knæleddet.
Der er forskellige typer af led i kroppen. Hver enkelt af ryghvirvlerne kan kun bevæge sig lidt i forhold til nabohvirvlerne. Tilsammen giver dette alligevel tilstrækkelig fleksibilitet i rygsøjlen til, at vi kan bøje ryggen ganske meget.
Fingerleddene er hængselsled, fordi de tillader bevægelser stort set kun i et plan – det vil sige, når du bøjer og strækker fingrene.
Skulderleddene og hofteleddene består af et rundt ledhoved (kugleled), som bevæger sig i forhold til en ledskål. Det giver stor bevægelighed i mange retninger.
Hvert led er en kompliceret struktur. Det er bundet sammen på ydersiden med fibrøse bånd, ledbånd eller ligamenter.
På indersiden af ledbåndene er der en kapsel, som består af bindevæv, som omgiver leddet. Indersiden af ledkapslen er beklædt af en tynd membran, synovia, som hele tiden producerer små mængder væske, der smører leddet.
Der hvor knogleenderne mødes, er overfladen dækket med glat brusk.
