Der findes 2 slags A-vitamin, et fra dyreriget som retinol (animalsk kilde), og et provitamin fra planteriget, kaldet caroten (karoten), der findes i flere former, og den bedst kendte er beta-caroten.
Kroppen kan omdanne carotenoiderne til retinol, der er det egentlig aktive vitamin A, men virkningen af carotenoiderne er ikke så høj som retinol (animalsk kilde), som man tidligere har antaget. Derfor er et varieret indtag af henholdsvis animalske og vegetabilske kilder at anbefale.
Anbefalingerne for vitamin A angives som Retinol Ækvivalenter (RE).
| 1 retinol ækvivalent | = | 1 µg retinol |
| = | 12 µg β-caroten | |
| = | 24 µg andre provitamin A carotenoider |
| 1 IU A vitamin | = | 0,3 µg retinol |
IU er internationale units eller enheder (IE) som vi typisk anvender i Danmark.
Virkning
Vitamin A er et fedtopløseligt vitamin, og deponeres i lever og fedtvæv til senere brug. Dagligt tilskud er derfor ikke nødvendigt.
Det er mest kendt som synets, hudens og slimhindernes vitamin, men det indgår i mange forskellige processer i kroppen, og har også en vigtig betydning for immunsystemets normale funktion.
Kilder til vitamin A eller provitamin A
Animalske produkter så som lever og anden indmad, sødmælk og smør, samt tranolier.
Vegetabilske kilder i form af beta-caroten (provitamin A; eller andre carotinoider) findes især i gulerødder, tomater, abrikoser, grapefrugt og de fleste grønne grøntsager.
Det er ikke muligt at blive overdoseret ved brug og indtagelse af store mængder af carotenoider, da kroppen kun omdanner til retinol i det omfang, som kroppen har behov for.
Det vil blive deponeret i forskelligt væv og kan ses i form af en gullig-orange farve.
