B12-vitaminet er som de andre B vitaminer et vandopløseligt vitamin, der indgår i det samlede B vitamin kompleks. B12-vitamin er egentlig en gruppe af komplekse forbindelser, som samlet kaldes cobalaminer, da de indeholder metallet kobolt (i nogle sammenhænge er det blåt) ellers sølv-hvidt metal.
Kroppen deponerer B12-vitamin, og det største lager findes i leveren. Der kan være et lager til et par års forbrug, såfremt at maveslimhinden er intakt og danner normale mængder af stoffet intrinsic factor, der er nødvendig for optimal optagelse af B12-vitaminet.
Virkning
Vitamin B12 og folat arbejder tæt sammen, og særligt i relation til celledelinger og dannelsen af de røde blodlegemer.
Det indgår sammen med folsyre i at sikre en normal omsætning af homocystein. Er endvidere en vigtig faktor for hjernen og nervesystemet. Og spiller en væsentlig rolle i dannelsen af vores arvemateriale, DNA.
Kilder til vitamin B12
B12 findes næsten udelukkende i animalske produkter. Særligt i fisk, rogn, kød, lever, ost og mælkeprodukter. Der findes nogle havalger, der er spiseligt og som har et indhold af B12 vitamin, men meget små mængder. Biotilgængeligheden af vitamin B12 er endvidere meget lav, når det gælder vegetabilske kilder.
Derfor er veganere særligt udsatte for at udvikle B12 vitamin mangel.