Dette vitamin fik angiveligt sit navn efter den evne som det blev opdaget ved, nemlig koagulation, det vil sige størkning. Det var en dansk forsker Henrik Dam, der opdagede dette vitamin i 1934 og han modtog en Nobelpris for det i 1943.
I dag kender vi til flere funktioner og flere udgaver af vitaminet. I dag taler man om K1 og K2. K1 betegnes også som det vegetabilske K vitamin, der er 3 former fytokinon, fyllokinon, og fytomenadion. K2 fås via kosten og dannes af vores tarmbakterier.
Virkninger
Det er en væsentlig og nødvendig co-faktor i forbindelse med blodets evne til at størkne.
Derudover er det et vigtigt vitamin i forbindelse med knogle-mineraliseringen og aktivering af de knogle-matrix dannende celler.
Kilder til vitamin K
K1 findes særligt i grønne grøntsager, krydderurter, avokado, samt frugt og bær.
K2 findes i gouda ost, natto (fermenterede sojabønner) og æg.