Blod

Bloddryppende fakta

Vidste du, at den samlede længde af dine blodårer er cirka 100.000 km – eller hvad der svarer til to gange rundt om Jorden?

1. Kroppen på en gennemsnitlig voksen rummer cirka 5 liter blod. En nyfødt baby har, hvad der svarer til 1 kop.
2. Den mest almindelige blodtype i Danmark er A RhD pos, som 37 % har i deres årer. Den mest sjældne blodtype er AB RhD neg. Kun 1 % har AB RhD neg.
3. Blod består af cirka 45 % celler og 55 % plasma, som er den væske, cellerne befinder sig i. Cellerne fylder cirka 2 liter og består af omkring 25.000 milliarder røde blodlegemer, 1.500 milliarder blodplader og 35 milliarder hvide blodlegemer.
4. Det ville kræve 1.200.000 myg, som hver sugede en gang at dræne et voksent menneske for blod. Og det skulle vel at mærke være hunmyg, for de er de eneste, der drikker blod – hanmyg er vegetarer.
5. En gravid kvinde har 50 % mere blod i kroppen, når hun er forbi uge 20 i graviditeten, end hun havde, inden hun blev gravid.
6. En halv liter doneret blod kan redde op til 3 liv.
7. Kroppen på et voksent menneske rummer mange kilometer blodårer. Hvis du tog blodårene fra én person og strakte dem ud, ville de række 100.000 kilometer – eller mere end 2 gange rundt om Jorden. Den samlede mængde blodårer fra 4 personer ville være rigeligt til at nå til Månen, som er cirka 384.000 kilometer væk.
8. En gennemsnitlig voksen person kan tåle at miste 20-25 % af sit blodvolumen, før personen går i chok på grund af iltmangel i de vitale organer. Mister man over 40 % af sit blodvolumen, vil man dø inden for få minutter.
9. Dit hjerte pumper næsten 238 millioner liter blod gennem hele din livstid. Det er nok til at fylde cirka 200 tankbiler.

Kilde: Experimentariet

Mere om vores fantastiske blod!

Blodet pumpes rundt i kroppen i det rørformede system af blodkar kaldet blodbanen. En person, der vejer 70 kg, har 5-6 liter blod. Dette udgør 6-9 procent af kropsvægten. Blodet består af en tyktflydende og klæbrig væske kaldet blodplasma og af blodceller, der flyder i plasmaet. Der er tre hovedtyper af blodlegemer: røde blodlegemer (erythrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter) og blodplader (blodplader).

Røde blodlegemer

I blodet finder vi flest røde blodlegemer (erythrocytter). Deres hovedopgave er at transportere ilt fra lungerne og ud til kroppen. De røde blodlegemer har ingen kerne. Derfor kan de ikke dele sig og blive til nye celler. Nydannelse sker derfor fra stamceller i knoglemarven. Levetiden for de røde blodlegemer er omkring 120 dage.

Røde blodlegemer gives til mennesker med anæmi og dem, der har lidt store blodtab. Denne blodkomponent kan opbevares i køleskab ved 4 grader Celsius i op til 5 uger.

Hvide blodceller

Hvide blodlegemer (leukocytter) er en del af vores immunsystem. Cellerne bruger hovedsageligt blodbanen som transport til steder med infektion eller skade. I modsætning til de røde blodlegemer, der overføres fra knoglemarven til blodet, så snart de modnes, forbliver de fleste hvide blodlegemer i knoglemarven. De har en kort levetid; fra blot et par timer til et par dage.

Blodplader

Blodplader (blodplader) er de mindste celler, der cirkulerer i blodbanen. Til gengæld er de mange. De cirkulerer i blodet, og hvis de finder en skade i arterievæggen, reagerer de hurtigt på at reparere skaden og stoppe blødningen. Blodpladerne er også involveret i reaktionen mod infektioner, og de cirkulerer i blodbanen i ca. ni dage.

Blodplader gives til patienter i kemoterapi og ved sygdomme, der gør, at patienten har for få eller defekte blodplader. De opbevares ved stuetemperatur i kun 5-7 dage.

Blodplasma

Blodplasma er den del af blodet, der er tilbage, efter at blodcellerne er blevet fjernet. Plasma er en gul væske, der består af ca. 90 procent vand og udgør ca. 55 procent af blodet. I blodplasma transporteres organiske og uorganiske stoffer, der er vandopløselige, herunder forskellige næringsstoffer, affaldsstoffer, salte og hormoner. I plasma er der også plasmaproteiner som antistoffer, koagulationsfaktorer og albumin.

Blodplasma bruges til behandling af en række tilstande og sygdomme, såsom større blødninger og sjældne kroniske sygdomme. Hæmorider behandles med plasmakoagulationsprotein. Plasma kan dybfryses og opbevares i længere tid, op til flere år.

Kilder: Røde Kors, Store Norske Leksikon og Norsk Helseinformatikk