Denne tekst er forfattet specifikt til Solaray. Anvend brudstykker eller til inspiration. Undgå at gengive hele afsnit af hensyn til jeres egen SEO værdi
Leveren ligger i højre side af bughulen beskyttet af de nederste ribben og er kroppens største kirtel. Når næringsstoffer optages fra tarmen, føres det med portåreblodet direkte til leveren.
Omdannelse af kulhydrat, fedt og protein
Kulhydrater nedbrudt i tarmen omdannes i leveret til glukose. Leveren sørger for et passende niveau af blodsukker. Hvis blodsukkerniveauet er for højt, kan leveren omdanne glukose til glykogen og opbevare det i et depot. Hvis depotet er fyldt, kan overskydende glukose omdannes til fedt, der føres med blodet til kroppens fedtdepoter.
Proteiner nedbrydes i tarmen til aminosyrer, der i leveren kan anvendes til leverens egne proteiner, til dannelse af plasmaproteiner eller sendes videre til brug i kroppens andre celler.
D-vitamin
Vi får D-vitamin med kosten, men vi kan også selv danne D-vitamin. Når vi udsættes for sollys, dannes et forstadie til D-vitamin i huden, der dernæst omdannes via leveren og nyrerne til aktivt D-vitamin.
Nedbrydning af røde blodlegemer, alkohol, hormoner etc.
De røde blodlegemer fører ilt rund i kroppen og har en levetid på ca. 120 dage. Gamle blodlegemer spaltes til globin, der nedbrydes til aminosyrer og hæm, der indeholder jern og bilirubin. Jern kan føres til den røde knoglemarv og genbruges i nye røde blodlegemer, mens bilirubin udskilles med galden. I leveren nedbrydes også bl.a. alkohol og hormoner.
Dannelse af galde
Fra leveren bliver affaldsstoffer udskilt via tolvfingertarmen. Affaldsstofferne udskilles sammen med galden, der dannes af galdeblæren og bruges ved nedbrydning af fedt.
Depotfunktion
Udover at være depot for kulhydrat i form af glykogen har leverens også et lille depot af aminosyrer, jern, B-vitaminer og de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K.
Urter til leveren
Urterne Mælkebøtte, Marietidsel og Artiskok støtter alle leverens funktion.
